Prinsessen der ikke ville være fin

 

Beskrivelse:

 

Premiere  23. september 2016

 

I Landet-bag-de-grønne-enge ligger det yndigste kongeslot. Kong Gulerod og dronning Citronella har tre dejlige prinsesser, nemlig Sif, Silke og kronprinsesse Solstråle. Dronning Citronella synes ikke, at den gifteklare kronprinsesse er helt så dejlig, som hun burde være, for hun vil nemlig ikke være fin!! Solstråle er ligeglad med franske fletninger, kedelige korsting og dydige dansetrin. Hun vil hellere bage brød, øve cirkelspark og lappe cykel. Det er faktisk ikke så godt, når hun nu er lovet væk til den meget fine, fornemme og forventningsfulde Prins Ib fra Landet-bag-de-høje-bjerge.

 

Kongeslottet har en tid manglet en kongelig hofnar og derfor har Kong Gulerod ansat Narvikar. Denne løjerlige og livsglade Narvikar får smilet frem hos de fleste – især hos Kronprinsesse Solstråle, der jo er meget ked af det forstående bryllup med Prins Ib.

 

Bryllupsforberedelserne bliver nøje fulgt af ugebladsjournalisten Sladder Sidse og hendes medarbejder Foto Fanny. De er på pletten, når Prins Ib ankommer med bodyguard og kammertjener, når Solstråle skal i Flinkeskole, når stylisterne, Stella og Bella, skal pynte bruden og når Kok Franz præsenterer bryllupsmenuen.

 

Eventyret ender lykkeligt, men hvem bliver gift med hvem? Holder dronning Citronella op med at være sur? Kan Prins Ib digte? Er Narvikar overhovedet en nar?

 

HAT’s børneteatergruppe glæder sig til at løfte sløret med rappe replikker og dejlige sange i eventyret om ”Prinsessen der ikke ville være fin”.

 

Manuskript: Anette Funch Pedersen

 

Musik: Per Thomsen og Niels Trut

 

Sangtekster: Maria Wolder

 

Prøverne er i gang…. I august-september øves der både onsdage og søndage for at blive klar til

 

premiere  d. 23. September 2016.

 

I HAT’s børnegruppe er Pelle, Nana, Lea, Emilie, Jonas, Amanda, Frida, Frederikke S, Mathilde, Caroline, Astrid, Viola, Ellen, Pernille, Marie, Frederikke M, Sille-Marie, Alberte, Amalie S, August, Gustav, Noah.

 

22 glade, velsyngende og teaterivrige børn i alderen 5-15 år.