Lysprisen

 

Lysprisen er indstiftet i foråret 2009 af Dorthelill Fries,  der begrunder indstiftelsen således:

 

Inspirationen til “Lysprisen” har taget form gennem instruktionen af omkring 11 forestillinger, hvor jeg har arbejdet sammen med en masse dejlige mennesker. Niveauet hos skuespillere, kulissemagere, lys og lyd – ja, alle i de forskellige crews har været særdeles højt. Engagement og vidunderligt samarbejde er et varemærke for HAT.

Jeg har sat stor pris på at få lov til at være en del af dette fællesskab, og på den baggrund ønsker jeg at indstifte en pris. Prisen skal følge forårsstykket, da det er her, jeg primært har slået mine folder. Prisen skal tilfalde en person, som har deltaget i produktionenen med vedholdende og vidunderlig indsats til gavn for fællesskabet og dermed til at skabe glæde og lys i lokalsamfundet med flere.

Diplomet, som er udsmykket af en af Fensmarks egne kunstneriske sjæle, Richard, skal uddeles i forbindelse med forårsstykkets afslutning. Instruktøren af forårsstykket udpeger den værdige modtager af prisen.

Det synlige bevis på prisen 2009 har jeg købt hos Fensmarks egen vidunderlige keramiker Inger Mehlum. Inger fandt ideen så god, at hun fremover vil donere et nyt sæt lysestager til fremtidige prismodtagere. Det synes jeg er en flot gestus af Inger – lige i foreningens ånd.

Jeg føler mig overbevist om, at der i fremtiden vil være mange værdige modtagere af “Lysprisen”, og at den således i fremtiden vil være med til at lyse over det særlige kunstneriske samfund, jeg har mødt i HAT, hvor alle skulle have en lyspris til en start.

–  Dorthelill Fries

MODTAGER 2017 KLAVS STRANGE JENSEN

MODTAGER 2017 KLAVS STRANGE JENSEN

Lysprisen 2017

Denne pris gives ikke for præstationer hverken på scene eller bag

Den gives for det ”lys” man bringer ind i dette hus og i gruppen

Dette års modtager har ikke været med i mange år, men har fra starten

vist kærlighed til huset og det arbejde her bliver udført

en utrolig positivitet og glæde stråler ud af personen, det øjeblik salen betrædes

en ildsjæl der brænder for teateret og de mange opgaver der følger med en opsætning og aldrig siger nej

altid smilende, rar og kærlig

man går aldrig forgæves hvis man spørger om hjælp, det finder vi ud af…

ydmyg og beskeden, aldrig set vred eller skuffet

åben for muligheder og villig til at tage nye udfordringer op

og er meget disciplineret og dedikeret

dette kunne passe på mange, men der er i den grad en der fortjener denne pris, og det er Klavs Strange!

Hjertelig tillykke ;o))

Modtager 2016 Tine Storm Høgsbro

Modtager 2016 Tine Storm Høgsbro

Kære Tine, du er et menneske, der altid er givende i forhold til fællesskabet her, når en Forestilling skal stables på benene lige fra hjemmebagte boller m m  til dit gode humør ,og når du sprudler af liv på scenen. Vi synes, du skal have lysprisen for dit lys, som du har bidraget med  i mange år her i HAT.
Modtager 2013 Per Thomsen

Modtager 2013 Per Thomsen

Kære Per

Jeg har været tilknyttet HAT i mange år som instruktør og gæst. Mine oplevelser har været vidunderlige

Engagement,  Frivillighed,  Professionel dygtighed ud over det sædvanlige, Skønne fællesskaber sammen og med vores publikum,

Alle yder det bedste, de har, det gælder:

Musikere, Lys og lyd, Rekvisitører,  Scenografer, Med flere.

Tænk hvad det betyder for børn, unge og voksne. Det skaber lys og liv – derfor indstiftede jeg lysprisen. Den er en kærlighedspris til alle, der er med. Den person, der får den, er én, som har ydet en særlig indsats i år. Det er dine kolleger, der har valgt dig! Til lykke med dét.

Til lykke Per og alle med den flotte ”Annie”, som var en glæde at se og opleve.

Stor varm teaterhilsen

Dorthelill

Modtager 2012 Joachim Engel-Holm

Modtager 2012 Joachim Engel-Holm

Joachim modtager fortjent prisen i år, for den store opgave at Instruere “Midt om natten”
Modtager 2010/2 Per Villumsen

Modtager 2010/2 Per Villumsen

Per modtager fortjent prisen for sit store arbejde i både folkemusikhuset og for Holmegaard Amatør Teater. Per er altid bag teknikkerpulten og arbejder uden tvivl flere timer i huset end alle andre. Lys og lys fungerer altid perfekt til vores forestillinger, selv om det nogle gange koster nattesøvnen.

Per er den helt rigtige modtager af lysprisen

 Modtager 2010 Janni Andersen

Modtager 2010 Janni Andersen

Dorthelill begrundelse følger, indtil da må I nøjes med Formandens:

Janni er en yderst fortjent modtager af denne pris, hun yder altid sit bedste og er en fremragende skuespiller. Men ikke nok med at hun havde en stor rolle at arbejde med, der var også overskud til at farte land og rige rundt efter møbler og kostumer.

Jeg tror at vi alle mener at Janni fortjener denne anerkendelse og ønsker stort tillykke.

Modtager 2009 Jørgen Jørgensen

Modtager 2009 Jørgen Jørgensen

Jørgen er en gave for mig som instruktør, fordi han er der hele tiden med en hjælpende hånd og mere til. Han er der hver gang både øvegang og under hver eneste opførsel. Han hjælper med kulisser, rekvisitter, udfører alle mulige forskellige jobs under forestillingen (sænke sol, stol, slå med fisk, hive tæppe for osv) . Han klarer derudover, at spille en lille rolle, hvis vi står og mangler ”en posedame” f.eks. Han glæder os med fotos. Hele hans indstilling er utrolig hjælpsom og venlig og omsorgsfuld. Alt udføres med kreativ lyst og utrolig beskedenhed. Det er en gave at have ham med på holdet.
Dorthelills ord til Jørgen:

Du spreder lys ved at bidrage på vidunderlig måde til teatrets fælles løsnings gåde – Tak!