Gud – hvor de løber

Årets latterorkan blev en fin succes. Gud – hvor de løber er ikke et stykke hvor latteren bryder ud fra første sekund.
Derimod tager stykket sig tid til at bygge op til det helt store latterbrøl. Det giver de skuespillere der starter stykket god mulighed for at vise flere nuancer af skuespillets kunst, noget de gjorde med meget stor dygtighed.
Efter første akt bryder komikken så godt igennem, og latteren kan ikke længere holdes tilbage.

 

Mindeværdigt fra denne forestilling:
Janni’s flotte og fint balanceret udgave af Penny, som prøver at holde sammen på det hele i det kaos der efterhånden hersker.
Vi husker især scenen (fra privatliv) sammen med Joachim. Det var for begges vedkommende skuespil på meget meget højt plan.

 

Tommy som pastor Toop, er forygende morsom i scenen med Miss Skillon, utroligt at de kunne holde masken. Glemt er bestemt heller ikke Tommys røde G-sting til den sidste forestilling.

 

Joachim som ikke før har været med i en farce, var som korporal Clive (sammen med Penny og May) en gennemgående figur. En figur som gennemgik hele spektret fra normal korporal til vanvigtig og ude af sig selv. Se omtalen af scenen fra Privatliv oppe i omtalen af Janni.
Vi håber at Joachim ikke er blevet skræmt af at spille Farcer, vi vil gerne se ham igen.
Stine havde rollen som stuepigen May og havde fundet er sjov figur som var med til at binde stykket sammen. Stine viste i sin rolle hvor bredt et spector der skal beherskes når man deltager i en farce.
Stines utroligt fine samspil med både Miss Penny, Clive og Miss Skillon viste netop dette talent.

 

Allan, der er næppe set en sjovere Biskop. Allans udgave var en utrolig morsom figur som var med til at holde stykket sammen og som både gav en vis ro til stykket, men også var med til at bringe kaos ind.
Flot spillet.

 

Benny som måtte “springe” til sent henne i øveforløbet havde fået rollen som den grumme Nazist ( den unvegne fange). I en svær rolle fik Benny (bla. ved hjælp af en sjov tysk accent og fin mimik) gjort den rolle sjov og grum på samme tid.

 

Kasper  fik lavet en stor figur ud af sin rolle som Løjnant, med sin næsten John Cleese agtige gangart  og store talent for skuespil fik kasper gjort en lille rolle til stor i stykket.

 

John havde comeback efter en mindre pause på 15 år. Rollen som den rolige, men mere og mere desparate Pastor Humphrey passede godt til John.

 

Sidst men ikke mindst, Trine.
Trine var helt forrygende i rollen som Miss Skillon, det er ikke tit at rolle, skuespil og talent går op i så høj en enhed som det her gjorde. Trine er sikkert helt gul og blå efter sin optræden, men en rigtig skuespiller må lide, og Trine er skuespiller med stort S.

 

Stor tak fra alle til Jane, Tine og Dorthelill, som tålmodigt arbejde med os og vores roller.

 

I progemmet kan I se hvem der ellers var med til at hjælpe dette stykke igang.

 

Læs program her…..

 

Omtale i dagspressen:
Pas på han har pistol, forsiden Sjællandske læs mere….
Det er ligesom at gå til fodbold, Sjællandske læs mere….
Teatersæsonen er gået igang, Næstved Bladet, læs mere….

 

Lidt billeder fra forestillingen:
Foto: Henrik Andersen