Børneteater

SIDEN 1981

 

HAT børneteater har ligesom voksenteatret eksisteret i 35 år.

Det udsprang af den første Julekomedie i 1980, thi efter juleafslutningen var der en tuden og krammen fra de fleste af ungerne – de kunne slet ikke leve uden teater.

 

Noget måtte gøres. Så i januar 1981 startede den første børnegruppe under ledelse af:

Katja Westad, Karin Larsen, Ellinor Kongsgart, Helle Hedegaard, Bodil Tanggård og Gulli Bejstrup. Det første emne blev ”Gamle fastelavnsskikke”.

 

Og der blev danset, sunget og ageret – og anstrengelserne mundede ud i en enkelt forestilling med tilhørende fastelavnsfest den 1. marts. Musikken leveredes af Harmonika-Tove (Halle).

 

I parentes bemærket fortsatte vi nogle år med at holde fastelavnsfest i Folkemusikhuset – entreen var 5 kroner – skriver fem kroner – alt inklusive!

Året efter, altså 1982, blev der igen lavet en lille forårsforestilling.

Denne gang var det cowboys og indianere, der gjorde Huset usikkert at færdes i. Der blev overfaldet, danset regndans og sunget sange om lejrbålet.

 

En lille uprætentiøs forestilling med få replikker og i store træk kendte sange. De voksne tovholdere var gengangere, men også et par nye ansigter kom til.

Du kan se alle vores forstillinger i vores arkiv

 Kærlighed og kildevand

Prinssensen der ikke ville være fin

Annie