Jonna Kremmling
Min opstart i HAT foregik gennem mine børn. Vi var, som så mange andre henne og se julekomedie i 1984. Jeg fik spurgt Gulli, som dengang spillede med, om hvordan man kom med, og fik at vide at det var meget svært. Altså har tingene ikke ændret sig meget på alle de år.
I januar 1985, ringede jeg til Gunhild og Volmer, som jeg ikke kendte på det tidspunkt, og fik at vide at vi kunne komme hen og se hvad de lavede, men at de var godt i gang med at øve på noget børneteater, så mulighederne var ikke store for at blive optaget. Nu var vi nok ikke sådan lige til at slå ud, så jeg gik hen i Folkemusikhuset sammen med Heidi, Anders og Martin. Og der har vi faktisk været mere eller mindre siden.
Det var så heldigt for os, at der var en der var sprunget fra som hofdame i ”Prinsesse Lattermild”, og da Helle fik hørt at Heidi godt kunne synge, fik hun lov til at være med. Anders og Martin var på det tidspunkt nok lidt for små. Jeg var meget interesseret og fik på et tidspunkt i øve forløbet, rodet mig ind i nogle kostumer.
Samme efterår skulle der spilles revy og der manglede en sufflør. Så det blev min debut. Også i Julekomedien, hvor både Heidi, Anders og Martin var med, var jeg sufflør. Min debut på scenen var det følgende forår i Dario Fo stykket ”Smid ikke liget ud før damen er klædt af”.
Derefter har jeg vel nærmest ikke været til at drive ned fra scenen. Som nogen måske ved har jeg i Julekomedien spillet Enkebaronessen, Fru Juliussen og Nissemor.
Mange sjove timer og oplevelser har jeg haft i HAT, og en af de store glæder har for mig været, at have en fælles interesse sammen med mine børn.
Gennem årene er der knyttet mange og stærke venskabsbånd gennem vores dejlige forening. De venskaber og det sammenhold jeg har oplevet derigennem, kan jeg sige har været guld værd for mig i den situation jeg har været igennem de seneste måneder. Tusind tak skal I have alle sammen.
Jeg har på det sidste været lidt passiv, men glæd jer ikke for tidligt. Jeg vender stærkt tilbage.
Mange knus til jer alle