Her følger en anmeldelse af stykket.

J.–E. Andersen:

Anmeldelse: Der var engang.

Lad mig starte med at understrege, at jeg normalt ikke tager ud i provinsen for at se teater, og slet ikke et mindre turneteater, der skal lave en forestilling langt ude på Lars Tyndsk…s mark, nærmere betegnet i Folkemusikhuset i Fensmark.

Efter at have set ”Der var engang” med Det Piperske Teaterselskab er det bestemt ingen grund til at lave om på det.

Truppen består at gamle, bedagede skuespillere, som har svært ved at huske deres replikker; dog skal det siges, at en enkelt ældre skuespiller åbenbart godt kan huske hvor baren er, desværre!

Som om det ikke var nok, så starter dette lille, latterlige turneteater med at spille ”Pinafore”, selv om vi (jeg fik gudskelov fribillet) har købt billet til ”Der var engang”. Blandt de mange tilskuere var der gudskelov et par ældre lokale herrer, som ved overtalelse og jura fik direktør Piper til at ændre opførelsen, således at det primært var ”Der var engang” der blev spillet. Det medfører så, at der er publikummer, der forlader salen, så alt i alt en noget rodet start på det hele.

‍Ovenstående ville naturligvis være korrekt, hvis der var tale om et ægte besøg af Det Piperske Teaterselskab, men de gode og brave skuespillere i HAT har snydt på vægten, og det er deres egne skuespillere der selv spiller alle roller, TAK FOR DET.

Det dette gik op for mig, så jeg naturligvis stykket med nogle helt andre øjne og kunne forstå, at disse lokale indfødte jo i virkeligheden gjorde godt og grundigt grin med turneteater i provinsen. SE DET ER JO NOGET JEG KAN FORSTÅ!.

Det vil ikke være fair at trække enkelte skuespillere frem for andre, for alle yder en flot og dygtig indsats, og der er mange rigtig sjove og finurlige scener, ligesom alle rammer omkring stykket var helt i top.

Dog vil jeg ikke undlade at kommentere lidt på den negative side. Det er vel ikke for meget forlangt, at suffløren lader sine madopskrifter blive hjemme, og at den ene-og-alene musiker, som spiller det hele, løsner lidt op og viser sig for publikum.

Endelig en stort cadeau til publikum. Som nævnt i starten er jeg ikke normalt ikke i provinsen for at se teater, derfor var min overraskelse stor, da jeg så at de fleste havde fået deres tjenestefolk hjemme på gården til at frembringe adskillige lækre landretter. Min overraskelse blev ikke mindre, da jeg blev inviteret med til at dele disse lækkerier.

Med til en sådan oplevelse er naturligvis muligheden for at læske ganen, og i Folkemusikhuset findes der naturligvis også en glimrende bar, hvor der mod beskeden betaling kan købes våde varer. Som københavner og nabo til det svenske, er det mig dog særdeles ubegribeligt, at der er indkøbt svensk let-øl! Det må være de provinsielle krejlere i den lokale brugsforening, der har lavet fejlindkøb og så foræret det væk! Næh, lad os få en HOF!

Efter mit første besøg ude på landet i Folkemusikhuset i Fensmark, og første gang jeg ser amatørteater, må jeg sige

‍HVIS DU IKKE HAR KØBT BILLET ENDNU, SÅ SE AT FÅ DET GJORT, DET ER EN SKØN TOTALOPLEVELSE.

‍TAK FOR GOD OG SJOV UNDERHOLDNING

‍